Bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Gurrehavegård
Bestyrelsesmøde mandag d. 5. november 2018 kl. 20:00 hos Jørgen J.
Tilstede: Johannes GHGV54, Michael GHGV64, Henrik GHV20 og Jørgen B. GHV39, Jørgen J. GHV7, Brian GHV29
Fraværende: Niels GHV34
- Velkomst
Tak til Jørgen for at lægge hus til.
- Siden sidst
Med alt for få tilmeldinger til arbejdsdagen blev denne desværre aflyst.
Alle grunde i området er nu solgt. Formanden har været i kontakt med køberne til GHV8 og GHV21, der begge forventer byggestart omkring 1. februar 2019. Køberne til GHGV 58 overtager først den 2. januar, hvorefter de vil blive kontaktet.
Bestyrelsen har givet tilladelse til opstilling af container ved GHV 21. Den er imidlertid placeret på grunden, så der er pt. ingen sag for foreningen. Formanden har også mindet de to tilflyttere på, at de skal være obs. på, hvordan deres byggefirma behandler vores fællesarealer, da det i sidste ende er dem selv, der hæfter for skader.
Brian har formidlet igangsætningen af asfaltarbejderne, der nu er afsluttede, og det ser ud til, at der er lavet et godt stykke arbejde. Der er blevet ilagt noget mere fuge, end først antaget, så regningen kommer nok til at løbe lidt op.
Jørgen B. sætter festteltet til auktion på facebookgruppen.
- Uvedkommende vand
Formanden har modtaget en mail fra GRIBVAND vedr. uvedkommende vand i spildevandsledningerne. Beskeden lægges på hjemmesiden af Jørgen B.
- Legepladsen
Bestyrelsen har diskuteret legepladsens fremtid. De sidste to gynger er blevet taget ned. Der er enighed om at gyngestativet skal repareres. Dimensionerne på stolperne kan godt være lidt mindre end de eksisterende.
- Budget 2019
Da bestyrelsen fremover ikke planlægger at afholde arbejdsdag skal vi have besluttet, hvilke arbejdsopgaver, vi skal udlicitere:
Fejning af kantsten: 1-2 gange pr. år
Rensning af kloakker 1 gang pr. år
Beskæring af træer 1 gang hvert andet år
Brian/Michael undersøger priser.
Skraldespand ved legepladsen. Jørgen B. undersøger hvad det koster at få den tømt.
Derudover kommer gyngestativ: Johannes undersøger pris for nedtagning af stolper og opsætning af nye gyngestativer.
Henrik undersøger pris for opsætning af chikane bom ved GHV34.
Beskæring af hybenroserne ved søen. Brian undersøger pris.
Bestyrelsen har besluttet at fortsætte med den nuværende entreprenør vedrørende græsslåning
- Juletræstænding
Juletræstænding søndag d. 25. november kl. 16. Henrik og Jørgen J. sørger for køb og opsætning af juletræ. Henrik undersøger strøm. Jørgen B. laver indbydelse og lægger på hjemmesiden/facebook.
Jørgen J. køber ind æbleskiver, gløgg, syltetøj, sukker, paptallerkner, papkrus, kakaobrikker.
- Generalforsamling
- marts 2019 kl. 19:30 i Bjørnehøjskolens kantine. Jørgen J. sørger for at booke kantinen.
Der vil som omtalt være behov for to nye bestyrelsesmedlemmer. Interesserede kan kontakte formanden eller en anden repræsentant fra bestyrelsen.
Udsendelse af indkaldelse til generalforsamling 18. februar 2019.
- Mødeplan
Næste møde: Mandag d. 14. januar 2019 kl. 18:30 på Cafe Bella i Helsinge (kombineret bestyrelsesmøde og julefrokost)
Rækkefølge for at lægge hus til møder: Jørgen B. -> Henrik -> Michael -> Brian -> Johannes -> Jørgen J.
- Eventuelt
Gadebelysning: Defekt gadebelysning kan meldes til kommunen af alle borgere via deres hjemmeside eller ”Tip Gribskov” appen.