Referat – ekstraordinær generalforsamling

Referat fra

Ekstraordinær generalforsamling

Afholdt den 21. maj 2017 kl 10.00 på legepladsen.

 

Til stede var fra Bestyrelsen:

Formanden:                   Henrik Andersen

Medlem:             Johannes Pedersen

Jesper Krogh

Brian Rasmussen

Administrator:    Jørgen Jensen

Fraværende med afbud:

Stedfortrædende formand: Jørgen Bang Cramwikt

 

Der var mødt 18 medlemmer heraf 17 stemmeberettigede inklusive bestyrelsen.

Formanden bød velkommen til den ekstraordinære generalforsamling og takkede for fremmødet.

Eneste punkt til beslutning på generalforsamlingen var et forslag stillet på foreningens ordinære generalforsamling. Forslaget blev stillet i forbindelse med behandling af grøntudvalgets forslag om anlæg af en flisebelagt sti mellem Gurrehavegårdsvej og Gurrehavevej.

Forslaget lød:

Kan man placere overskudsjorden fra anlægsarbejdet langs med det østlige skel på foreningens ”fodboldbane” i stedet for at bortskaffe jorden med vognmand.

Forslaget skal ses i lyset af, at grøntudvalgets forslag om at anlægge en vold omkring en permanent bålplads, ikke blev vedtaget.

Formanden orienterede om, at foreningen netop har modtaget tilladelse fra Gribskov Kommune til at anlægge den beskrevne flisesti, og heri også at placere overskudsjorden som foreslået.

Desværre har kommunen samtidig afslået foreningens anmodning om, at foreningen fritages for snerydningspligt på stien. Foreningen har anket denne afgørelse.

Såfremt kommunen fastholder sit afslag, vil bestyrelsen undersøge omkostninger samt eventuelle alternative muligheder.

Formanden efterspurgte, om der blandt de fremmødte var nogle, der ønskede ordet. Det var ikke tilfældet.

Formanden indstillede herefter, at den ekstraordinære generalforsamling godkender det stillede forslag:

Kan man placere overskudsjorden fra anlægsarbejdet langs med det øtlige skel på foreningens ”fodboldbane” i stedet for at bortskaffe jorden med vognmand?

Der blev foretaget afstemning ved håndsoprækning, og 17 stemmer stemte for forslaget, 0 imod.

Formanden konstaterede, at forslaget er vedtaget, og at det vil indgå i bestyrelsens videre arbejde med omhandlede sti.

Formanden afsluttede den ekstraordinære generalforsamling og takkede for medlemmernes støtte.

 

 

Referent: Henrik Andersen